Om Stress

Hvad er stress?

Stress er, når kroppen stilles overfor udfordringer, som kræver flere ressourcer, end den har til rådighed - altså hvor der er brug for ekstra energi.

Stress er kroppens hjælpefunktion beregnet til at klare os igennem pressede eller angstfyldte situationer. Den skærper sanserne og indstiller sig på at ”kæmpe” eller ”flygte”. Der pumpes mere blod ud i de store muskelgrupper og dermed sættes hjerte-karsystemet og binyrerne på overarbejde. Andre funktioner nedsættes - bl.a. fordøjelsen samt behovet for mad og søvn.

Kortvarig stress er ikke skadelig. Når stressen er overstået – når faren er ovre og energien er brugt – slapper kroppen af og restituerer. Men vores krop er ikke skabt til at være i konstant beredskab hver dag i lang tid. Står det på over en længere periode, er der fare for, at alvorlige problemer kan opstå.

Hvordan opleves stress?

Ved langvarig stress (udsprunget af fx arbejde, skilsmisse, mistrivsel, ulykker mm.) opleves ofte, at livet bliver glædesløst. Man har fornemmelsen af at skulle overleve mere end at leve. Hver dag opleves som kampen om at holde ud, og det typiske er, at man ikke selv opdager, hvornår man overskrider grænsen for, hvad man kan holde til og derfor ikke får sagt fra. Den langvarige stress kan både føre til alvorlige fysiske sygdomme samt depression. Det er derfor vigtigt, at du reagerer på stress og kender faresignalerne.

Hjernen

Hjernes følelsescenter (amygdala) overaktiveres, og vi oplever at være i følelsernes vold. Vi får kort lunte og små opgaver bliver til uoverskuelige problemer. Samtidig hæmmes hjernens erfaringscenter (hippocampus), så vi får sværere ved at genskabe kontrol og bruge fornuften.

Og efterhånden er det blot tanken om en større udfordring, som kan udløse en stressreaktion, og eftersom den ekstra oparbejdede energi ikke brændes af (fordi udfordringen endnu ikke er blevet til virkelighed), vil kroppen reagere med uro og som følge heraf evt. koncentrations- og søvnbesvær.

Biokemien

Når fordøjelsen rammes, ændres kroppens biokemiske balance. Vi kommer i underskud af vitaminer (bl.a. B-, C- og E-vitaminer) samt mineraler (bl.a. magnesium, calcium og selen). Derudover får kroppen øget behov for omega-3 fedtsyrer for at genopbygge de nedbrudte hjerneceller.

Det første man bør sætte ind med er derfor en genopbygning af kroppens lagre af disse vitaminer og mineraler.

Kroppen

Impulser i hjernen er forbundet til musklerne i kroppen. Vi kender alle nakke- og rygspændingerne, når vi stresser for længe. Og kroppen har en excellent evne til at indordne sig bedst muligt under de givne omstændigheder.

Visse muskelgrupper går i ”kamp”, holder til presset, spænder op og lukker dermed af, så man undgår at mærke svaghed (”Den hyperresponsive del”). Det kender vi som muskelspændinger. Vi kontrollerer følelserne, som tilbageholdes via spændinger. Vi holder ud.

I andre muskelgrupper (den "hyporesponsive del") opleves det ubærligt at udholde presset. Det bliver for meget, og kroppens respons er at lukke af for kontakten til de dele, så vi ikke mærker, hvor overvældet vi er. Det kan fx handle om at lukke ned for det at mærke lysten til sex, hvile, at sige fra osv. Alt sammen impulser som er forbundet til muskler i kroppen. Musklerne bliver I stedet svage og trætte og giver op. Musklerne underspænder. Det er ikke noget vi nødvendigvis er opmærksomme på, og det er derfor den skjulte side af stressen. At få nærvær tilbage i de opgivne muskler igangsætter en følelsesmæssig proces og er en vej til igen at få kontakt med de undertrykte impulser.

I muskelområder hvor man har god kontakt og nærvær, kan man trække på de energier, som er til rådighed med respekt for, hvornår der er behov for hvile (”den neutralt nærværende del”).

Helbredelsen

- Første skridt på vejen er erkendelsen af, at man har nået sin grænse. Det kan være vanskeligt, da stressen jo netop gør det svært at overskue situationen. Derfor kan det hjælpe at få talt om de udfordringer der ligger og få ryddet op i prioriteringerne. Samtaleforløbet bør desuden omhandle forskellige redskaber til at få justeret normalitetsgrænsen for, hvad der kan forlanges og ydes, så man kommer tilbage på sporet af en mere normalpræstation i dagligdagen og får lært at passe på sig selv og sætte grænser.

- Et redskab er at lære sig at styre kroppens stressimpulser, så man ikke sætter en stressreaktion i gang, med mindre det er relevant og man igen kan komme af med den ekstra ophobede energi.

Ordet ”pyt” eller ”verden falder ikke sammen, fordi jeg ikke når at...” hjælper mange. I bund og grund handler det om at tage sig selv og sine egne grænser alvorligt. Ikke lade sig trumle af ”burde” og ”skulle”, men i stedet sætte sig realistiske mål for dagens gøremål. Man bør justere succeskriterierne i forhold til hvad der realistisk lader sig gøre.

- Motion brænder stresshormonerne af og giver en dejlig træthed i kroppen. Desuden er det godt for humøret at få rørt sig pga. den øgede produktion af serotonin, endorfin og dopamin. Men fysisk aktivitet bør doseres, så det ikke igen kommer til at handle om at ”tage sig sammen”. Det er vigtigt, at det er styret af lyst og energiniveau.

- Små øvelser i mindre mængde for at genoprette kontakten til de områder i kroppen, som er lukket ned. Altså arbejde med de kropsdele, som er forbundet med de impulser, vi har lukket af for. Det er vigtigt hele tiden at mærke efter, så øvelserne doseres i forhold til hvad vi mærker af udmattelse.

- Den biokemiske balance må genoprettes med tilskud af vitaminer, mineraler og fedtstoffer. Det giver ikke mening at forlange ny læring og udvikling af en udbrændt krop.

- Og så er det vigtig igen at finde gamle kendte aktiviteter frem, som før har givet glæde i livet, men som er blevet tilsidesat i den travle periode. Ved at dyrke glæden frem for kampen, vil kroppen langsomt begynde at finde ro og kunne restituere sig. Det kan opleves vanskeligt at give sig selv lov til at hygge, lege eller hvile midt i en kaotisk situation af uafsluttede gøremål, men minutterne er godt givet ud, for det er her kroppen lader op og får ny energi. Og det er vigtigt at kunne genkende og skabe glæde og tryghed for sig selv i hverdagen – på arbejdet og derhjemme. At vænne sig til at tænke livskvalitet i stedet for overlevelse.

Typiske symptomer

  • Svært ved at sove
  • Mangel på appetit
  • Dårlig fordøjelse
  • Hovedpine
  • Muskelspændinger
  • Hukommelses- og koncentrationssvigt
  • Forhøjet boldtryk
  • Dårligt immunforsvar
  • Hjerteflimmer
  • Nedsat sexlyst
  • Uregelmæssigt åndedræt

 

Kilde:  Sundhedsstyrelsen, Benedikte Hertel, Worklife Support og forfatter til ”Vejen Ud Af Stress”, Merete Holm Brandtbjerg, medejer af Bodynamic systemet.

 

Sundhedsstyrelsens pjece (inkl. Stress-test): "Kender du til stress?"

 

<< Gå til Individuel Psykoterapi


Kirsten Østrup, New Performance, Performance Coach og Eksamineret Psykoterapeut på Amager i København – mellem Tårnby og Ørestaden.

Speciale i psykoterapi for voksne, unge og teenagers samt parterapi.