Beretninger fra kunder

Læs her om andres oplevelser

Nedenstående er udtalelser fra voksne, unge, teenageres og par, som fortæller om deres problematikker, tanker, personlige oplevelser og resultater gennem et forløb hos mig. Tag et kig på siden før du beslutter, om et samtaleforløb er noget for dig. 

 


 

 

 


 

 

Jeg havde en frustration over, at min kæreste og jeg slet ikke kunne lykkes med at kommunikere med hinanden, uden at enten den ene eller anden røg op i en spids eller blev ked af det. 

Noget af det mest afgørende for mig at lære har været, at jeg ikke skal tage alting så personligt og at jeg ikke skal 'holde inde' med mine følelser - men derimod sætte ord på mine følelser og/eller frustrationer. For dem, som jeg er i dialog med, kan ikke gætte, hvad jeg tænker på. Så hvis jeg ikke sætter ord på det - kommer jeg ingen vegne.

Der er stadig lang vej. Men jeg synes, jeg er blevet bedre til at genkende mine tidligere uvaner og i stedet nu diregere mine følelser og handlinger i en bedre retning, end jeg før praktiserede. 

Mit fokus er stadig fremadrettet at sætte ord på mine følelser - også selvom det kan være svært at tale om. 

Det har været en rigtig god oplevelse at være hos dig. Du sad ikke bare som en nikkedukke, men udfordrede og kom med gode analyser af og indspark til dét, som jeg delte med dig. Og det var også godt med dine tegninger, da jeg oftest forstår ting bedre, når jeg kan se det visuelt. Jeg anbefaler dig gerne til mine veninder, hvis de fortæller mig, at de selv har behov for at snakke med én om tunge ting. 

Katja, 30 år


Vi havde "mistet kontakten" grundet dårlig og manglende kommunikation, og vidste ikke hverken helt hvorfor, eller hvordan vi skulle gøre for at begynde at genetablere den igen. Det fyldte rigtigt meget - primært fordi at det var så tydeligt at vi ikke kunne løse det selv - til trods af at vi prøvede. Vi skulle i høj grad bryde nogle negative indøvede mønstre.  

Jeg har opdaget at mange af de svar jeg har søgt hos min mand, i virkeligheden ligger i mig selv. Det positive ved at opdage dette er at når man selv er "problemet" er man også selv løsningen. Og når man har opdaget, forstået og accepteret problematikken - så kan man også begynde at gøre noget ved det. Man kan jo ikke løse et udefineret problem, eller et problem man ikke har anerkendt. Det er både skræmmende, men også befriende, at tvinge sig selv at bryde gamle vaner. Det har betydet at vores kommunikation er bedre og mindre mangelfyld - hvilket hver gang det lykkes, bidrager til at føre os tættere sammen.

For mig var den mest afgørende indsigt, at hvis du gerne vil have et nært, autentisk og intimt forhold til din partner - så bliver du nød til at selv vise og være dit sande jeg. Man kan ikke få en ægte relation, med en "fake" udgave af sig selv. Der er til dagligt så mange lag af ting vi har ovenpå vores "kerne" - alt fra frygt, til stress, til stolthed til XXX. Men man bliver nød til at skralle det af, en gang imellem, hvis man virkelig vil møde nogen. Og det nytter ikke noget at fokusere på hvad den andre gør eller ikke gør - man kan kun tage ansvar for hvad man selv gør (og håbe på at den andre prøver lige så meget som dig,-)) 

Vi har helt klart fået nogle verktøj som vi ikke havde før. Og det har også været afgørende at vi har fået dem sammen - så at vi begge to forstår dem, og genkender når den andre prøver at bruge den. Vi har både hver især blevet bedre til at forstå og udtrykke hvad vi egentlig mener og vil sige, og også til at virkelig lytte og forstå til hvad den andre siger - uden 100 forudfattede meninger (som man jo typisk har når man været sammen i lang tid). Det tror jeg er helt afgørende for vores forhold fremadrettet, og idag så i stedet for håbløshed føler jeg håb for vores forholds fremtid.  

Vi har aftalt at som minimum bruge en time om ugen som er hellig til "at mødes" og hvor det handler om os og vores forhold - på den måde håber vi at i meget højere grad end før sikrer at dagene ikke bare flyver afsted uden at vi får sagt det vi vil sige, og lytte til det som den andre vil fortælle. At afstemme på en måde, for at sikre at vi connectede. Vi har forstået at vi bliver nød til at prioritere og dyrke vores forhold i meget højere grad end vi har gjort, på en meningsfuld måde - og ikke på nogen "instagram- måde". 

Kirsten er i høj grad en "no bullshit" -kind of parterapeut, hvilket gør at man oplever sessionerne som meget effektive. Det er tydeligt at hun har arbejdet med mange par - fordi hun genkender hurtigt mønster og problematikker - og kan hurtigt guide dig/jer til hvad det handler om, og hvordan I kunne arbejde på at løse det. Og hun er de fleste gange meget spot-on. Nogle gange er hun foran ens egne tankegang - så det lige går en uge inden det går op for en selv hvor rigtigt det var,-) 

Vi ville helt sikkert anbefale Kirsten til alle der overvejer parterapi. Det er i høj grad jer som bestemmer hvad I skal snakke om og "hvad der skal løses" - så man får helt klart mest ud af det hvis man selv eller som par har lavet lidt tankearbejde så man kan forklare hvad man oplever. Alternativt så skal man "bare" skralle sine lager af, og svare helt ærligt. Kirsten er en meget god guide, men det er i høj grad jer der skal lave det store arbejde. 

Anna og Per - 35 og 42 år - sammen i 15 år, og gifte i 9.  


Vi havde det ikke godt i vores forhold. Der var gået for meget trummerum i den. Vi manglede nærvær og samvær, og var næsten kommet til et point of no return. Det fyldte meget for os begge, for vi vidste jo vi elskede hinanden. 

Sessionerne hos Kirsten har først og fremmest betydet, at vi har fået talt meget med hinanden. Hver session er jo på 1½ time hvor man intensivt får sat ord på sine følelser. Vi har helt klart lært hinanden bedre at kende og kommet tættere på hinanden igen. Jeg fik stor indsigt i nogle tanker min kone har holdt for sig selv, som jeg ville ønske hun tidligere havde delt med mig. Det var ubetinget den mest afgørende indsigt jeg fik under forløbet. 

Vi ser nu begge meget positivt på fremtiden. Vi vil være der for hinanden og vores børn. 

Have fokus på at huske hinanden og ikke bare "gå hverdag i den". Vi har f.eks. aftalt at bruge en time om ugen til dialog sammen og så flere gange om året tage på en forlænget weekend bare os to.  

Vores anbefaling er, at hvis det skranter med forholdet så opsøg hjælp, det er den bedste tid givet ud. Men det er samtidigt også vigtigt det er dygtig parterapeut. 

Kirsten er fagligt dygtig, indlevende og med klare præcise budskaber. 

Anna og Per - 35 og 42 år - sammen i 15 år, og gift i 9.    


Hej Kirsten

Tak for sidst :) 

Vi kontaktede dig jo fordi jeg var ked af vores kommunikation, som jeg syntes, var dårlig og fyldte lidt i dagligdagen og en sjælden gang imellem blev kommunikationen grim og man kom til at såre sin partner. Christian var træt af situationen men havde egentlig besluttet, at vi ikke behøvede hjælp. På en skal fra 1-10 fyldte det nok 4.

Nu er det blevet sådan, at Christian er mere opmærksom på hvordan han siger ting til Maja, så hun ikke bliver såret så tit. Og Maja er blevet bedre til at acceptere Christian som han er og er blevet bedre til ikke at kontrollere ham.
Vi er blevet bedre til at sætte ord på vores følelser og hvordan vi har det her og nu.

For os har det betydet en øget livskvalitet og et andet og forfriskende syn på det at kommunikere med hinanden om både dagligdags ting og alvorlige ting.
Vores samtale og de råd, du gav os var meget brugbare. Vi tager ofte os selv i at sige "Undskyld, jeg har lige opdaget, at jeg har prøvet at kontrollere dig. Jeg skal nok være opmærksom på det fremover" eller "Hvordan siger jeg bedst det her uden at såre dig?" efterfulgt af en tænkepause.

Så lige nu har vi ikke brug for tiden du reserverede til os i starten af næste måned. Men hvis vores situation og behov ændrer sig i fremtiden, vil vi ikke tøve med at få hjælp af dig igen.

Til andre par, både ægtepar og kærester, der er kørt sur i dagligdagen kan vi sige:

Kirsten er forstående, lyttende og dømmer aldrig. Hun forsøger at se sagen fra begge parters synspunkter og respekterer ens holdninger. Alt i alt en rigtig god parterapeut som brænder for at hjælpe andre.

Christian og Maja, gift i 3 år


 

Jeg besluttede mig for at starte til coaching, fordi jeg gik og havde det rigtig skidt med mit arbejde. Jeg arbejde mange timer om ugen, jeg havde meget ansvar, som jeg syntes var svært at leve op til, og jeg oplevede et dårligt arbejdsmiljø generelt. Det påvirkede også andre ting i mit liv fx mit parforhold, mit overskud til at se familie og venner, min søvn og specielt mit humør. Det betød, at det fyldte hele min hverdag. Jeg vidste godt på det tidspunkt, at hvis jeg ikke opsøgte noget hjælp, så ville det måske ende med, at jeg havde det rigtig skidt mentalt og måske ville jeg slet ikke være i stand til at arbejde. 

Jeg har nu fået øjnene op for, hvor problemet lå. Derfra har jeg kunne arbejde med mig selv og er kommet frem til nogle gode ting. Det betyder for mig, at jeg i dag har sagt mit job op. Det var en rigtig svær beslutning. Dét, som der har været rigtig vigtigt for mig er, at jeg ikke sagde op fordi jeg var ked af det eller vred, men fordi jeg besluttede mig for, at jeg ikke ville finde mig i det og at jeg skulle noget andet, som gjorde mig gladere. Og jeg er glad og lettet over min beslutning.

Der har været flere gode, men det redskab jeg har brugt mest, og nok også kommer til at bruge fremover er, at når jeg er i nogle situationer, hvor jeg bliver ked af det, føler skylder eller føler jeg er dårlig, så spørger jeg mig selv: "Har jeg opført mig ordentligt, og har jeg gjort mit bedste?". Og hvis jeg kan svare ja til begge, så er jeg jo fin nok.

På længere sigt vil det forhåbentlig gøre, at jeg ikke bliver så ked af det og stresset, når jeg møder modgang. 

Jeg gik fra min sidste session og var rigtig glad. Jeg føler at jeg nu har muligheden og får overskuddet til at finde mig selv igen. Det er bare super vigtigt for mig, fordi jeg netop føler at jeg har haft mistet mig selv i det job jeg havde.

Du har været helt særlig som terapeut, fordi du godt tør at sige din mening/sige hvad du tænker om situationen. Det har betyder meget for mig, at kunne få en form for bekræftelse i mine valg. Det har også hjulpet mig, at du har fået mig til at skrive ting ned. Det har både været mål for mig selv, ting jeg skal huske at sige til mig selv osv. Det visuelle gør bare, at det sidder bedre fast. Jeg har lettere ved at hive det frem, når jeg skal bruge det, fordi jeg kan se det visuelt for mig. Det har også hjulpet mig, at du har givet mig "lektier" fra gang til gang. Det har ikke været noget, der har presset mig og du har ikke haft forventninger til mig. Vi satte små mål sammen for mig, som lige pludselig har fået mig rigtig langt. 

Til andre som overvejer psykoterapi vil jeg sige, at det giver noget helt andet end at gå til psykolog. Det har jeg også prøvet. Forskellen for mig har været, at jeg har fået noget mere konkret og håndgribeligt at arbejde med fra gang til gang.

Line, 20 år


 

 

Jeg kontaktede Kirsten idet jeg pludselig var blevet i tvivl om jeg var det rigtige sted i mit liv på trods af mand, børn og hus – og stillede mig selv spørgsmålet 'var det det?'
Efter vi har fået børn var jeg 'bare' blevet mor, og følte ligesom ikke, at jeg havde så meget andet at byde på, og blev i tvivl om min mand var den rette for mig. Tankerne fyldte meget i mig, og jeg gik rundt med en stor nervøsitet for, at komme frem til konklusionen, at jeg befandt mig et forkert sted.

Efter mine samtaler med Kirsten har jeg fået et helt andet syn på mig selv og mit forhold til min mand. Jeg startede hos Kirsten for at få klarhed om min mand og jeg var rigtige for hinanden og sluttede mit forløb med et meget større ro, selvindsigt og klarhed over, alle de punkter jeg kan arbejde med mig selv.
Min tvivl omkring mit forhold til min mand, skyldtes en skævvridning i vores maskuline/feminine forhold. Kirsten har har udfordret mit syn på livet – hvilket virkelig har flyttet mig. Kirstens udtryk 'ret eller kærlighed' vil sidde i mit baghoved altid, og hjælpe mig til at træffe valg, der vil gøre mig til en bedre person og en bedre kone for min mand. Før i tiden har jeg bare anset mine meninger og handlinger som værende korrekte, og haft lidt ideen om, at sådan er jeg. Men nu har jeg fået så mange redskaber til at arbejde med mig selv og arbejde med min relation til min mand. Jeg har lært at være mere nysgerrig på min mand og hans måde at anskue livet.

Kristen har en fantastisk ro omkring sig, og er samtidig meget dygtig til at fange alle de små ting man siger. Kirstens er meget fagligt dygtig, og hun har mange gode redskaber man kan arbejde med og hun udfordrer også ens måde at anskue livet på - hvilket er virkelig rart. Vi er så gode til at passe på vores biler og sender dem troligt til syn for at de kan holde så længe som muligt. Men vi glemmer os selv, hvilket må være det allervigtigste her i livet. Den tjeneste burde man gøre sig selv, for det er virkelig givende.

Julie, 32 år


 

 

Da jeg kom var det som om, alt var for meget. Jeg var der kun for andre og ikke for mig selv. Det gik ikke fremad og jeg vidste ikke, hvad det var, jeg ville.

Min livssituation i sig selv er ikke anderledes nu end den har været. Men mit syn og mit perspektiv på den er meget forskellig. Og uden selvmedlidenhed. ”Det er det jeg må gøre nu. Så vil situationen ændre sig igen.”

En afgørende indsigt var, at situationen jeg var i, også havde udviklet sig på grund af nogen beslutninger jeg have taget. Og at de har været gode, værdibaserede og modige beslutninger, som jeg kan være stolt af. Du har værdsat mig for det.

Jeg tror på, at jeg kan klare udfordringer nu, selvom det kræver vedholdenhed og ”hang-in-there”. At livssituationen vil forandre og forbedre sig igen.

Du har mødt mig med respekt og tog min situation alvorligt. Du har lyttet og var opmuntrende og værdsættende. Og du har evnen til at stille rigtig skarpe spørgsmål som får en til at tænke, reflektere og opleve situationen på en anden måde. (”Ja, man kan faktisk godt se på det på en ny måde”).

Jeg vil helt klar anbefale dig til alle, der oplever at livet er for hårdt og for stor en mundfuld.

Sven, 53 år


 

 

Inden jeg startede pressede jeg mig selv for hårdt i skolen, og stressede over ligegyldige ting. Det gjorde at jeg gik og havde en længere dårlig periode. 

Jeg har lært at det er mig selv der kan bestemme over min krop og hvordan, hvilket har gjort at jeg kan være meget mere tilfreds med det jeg laver. Jeg kan ikke gøre det bedre end hvad jeg har gjort, og i sidste ende er det mig der bestemmer om jeg skal være tilfreds eller utilfreds med mit arbejde. 

Jeg føler at jeg har fået det meget bedre, og at hvis jeg har en dårlig dag, bliver det ikke ved i mere end 1-2 dage. 

Som terapeut synes jeg du var rigtigt nem at snakke med når jeg først blev vandt til situationen, og du var rigtig god til at inddrage redskaber jeg kunne bruge i min hverdag. 

Til andre unge der går og føler at de aldrig kan være tilfredse med det de laver vil jeg sige, at hvis du overvejer teenageterapi, så prøv det helt sikkert, det hjalp virkeligt mig. 

Mathilde (teenager)


 

 

Kære Kirsten.
Jeg vil sige dig rigtig mange tak for de forløbne ni måneder. 
Der er sket rigtig meget på det lille år - heldigvis i den positive retning. Jeg er glad for, at Maria har været glad for jeres forløb, og hun har i høj grad fået noget ud af det.

Det har har jeg også. Både personligt og I min, ja faktisk vores begges (Thomas og jeg) fremgang til en teenager på godt og mindre godt og alt hvad det indebærer. Vi har fået en anden forståelse af Maria og de ting hun går og tumler med. Og af os selv som forældre. Vi har en helt anden dialog hjemme, og vi føler, vi er blevet samlet igen. 

Det har været rigtig hårdt  at se på sidelinjen, at Maria har haft det så svært og i den grad grænseoverskridende, at involvere et andet menneske i vores liv. Men hvor er jeg glad for, at min mavefornemmelse var med mig, både da jeg så Maria have brug for hjælp til at komme videre, og da jeg ringede til dig, efter at have læst og ledt en del.

Jeg vil til hver en tid anbefale dig.

Jeg vil ønske dig alt godt, og igen tak.
De bedste hilsner fra,

Elin (mor til Maria)


 

 

Inden jeg startede hos Kirsten havde jeg det dårligt med mig selv, selvmordstanker og problemer med selvskade. Disse problemer fyldte alt hos mig.
At have gået hos Kirsten et par gange om måneden, hjalp mig meget med mine problemer og det var et fri-rum for mig, hvor jeg kunne fortælle hvad jeg følte. 

Det som hjalp mig var at jeg fik talt om mine problemer og udfordringer - Det hjalp mig rigtig meget. Sammen med Kirsten lavede jeg en plan, som jeg følger.
Men vi kunne også sagtens tale om andre ting. Fx om en rapper jeg elsker og om de sko jeg havde fået i julegave mm. Det var rigtig rart at vi også kunne tale om sådanne ting.

Jeg har det meget bedre nu. Jeg er ikke trist hele tiden mere, og jeg er mere sammen med min familie.
Det kan godt virke ukomfortabelt at åbne op for en fremmed, men for mig ihvertfald, var det rart at tale med en der ikke kendte mig.

Maria 14 år


 

 

Vi havde svært ved at kommunikere. Vi kom hurtigt op og skændes og lyttede ikke til hinanden. 

Problemerne fyldte rigtig meget og vi havde svært ved at finde en løsning.

Gennem forløbet hos Kirsten fandt vi ud af at vi kunne snakke sammen uden at skændes, at vores problemer ikke blev løst medmindre vi begge var villige til at lytte. Vi har fået fokus på at kunne forventningsafstemme, så vi ikke skuffede hinanden unødigt. Vi begyndte at vælge hinanden til i stedet for at vælge fra.

Vi er nu blevet meget bedre til at kommunikere, både om vores individuelle og fælles behov. 

Vores humør og lyst til at være sammen har helt sikkert fået et boost. Vi er bedre til at vælge hinanden til og går ikke og hakker på hinanden mere.

Vi oplevede at Kirsten var empatisk, lyttende, vejledende og god til at finde kernen i problemerne og kan anbefale hende til par, som gerne vil kæmpe for kærligheden. 

Pernille og Carsten, sammen i 10 år. 


 

 

Da jeg kontaktede Kirsten havde det rigtig dårligt. Lægen konstaterer mindre depression, fordi jeg mistede min far den 31/12-16. Jeg er meget berørt af det, og min hverdag hang overhovedet ikke sammen. 

Det har været rart at snakke med en fremmed/professionel, fordi jeg har fået mulighed for at åbne mig op på en ny måde. Du har fået tingene til at hænge sammen igen, og har eksempelvis kunne forklare mig, hvorfor jeg har drømt om min døde far, som jeg har drømt. Jeg kunne få nogle rigtig slemme rysteture, både ud af det blå og i forbindelse med at jeg var ked af det. Da forklarede du mig hvordan jeg skulle håndtere det, og det var et meget håndterbart redskab, der hjalp mig meget. 

Jeg kan fungere nu iblandt andre mennesker. Før jeg begyndte mit forløb hos dig, kunne jeg kun være derhjemme eller sammen med mine aller tætteste. Jeg er stadig ked af det nu - det er ikke gået væk - men jeg kan nu se “lys for enden af tunnelen”, og føler det går den rigtige vej.
Fremadrettet vil jeg tage én dag af gangen, fokusere på det positive jeg har lige nu.

Jeg er meget imponeret og benovet over måden, du aldrig har sagt til mig, hvad jeg skulle gøre - men du har alligevel formået at ændre min tankegang omkring nogle ting, så jeg har gjort de ting, der var gode for mig alligevel, men på en måde hvor jeg selv er kommet frem til det - med lidt kyndig vejledning og samtale. 

Eksempelvis, da jeg qua min sorg begyndte at glemme. Herom har vi en samtale, hvor jeg ikke husker præcis hvad du sagde andet end at det var normalt, og det nok skulle komme igen. Efter vores samtale, gik jeg ud og købte en kalender. Derved fik du mig til at handle selvstændigt, ud fra det vi havde talt om.
Psykoterapi var godt for mig og har hjulpet mig rigtig meget.

Stine, 22 år


 

 

Vi var kørt fast i vores forhold havde svært ved at kommunikere med hinanden og ofte i enstavelsesord. Vi kunne slet ikke få øje på noget positivt i vores forhold. På en skala fra 1-10 var vi på 7.

Vi var begge enige om at vi behøvede hjælp hvis vi skulle vende tilbage til hinanden. Vi fandt Kirsten på nettet.

Det var en lettelse og øjenåbner allerede i første session, problematikkerne i vores forhold blev vendt på en anden måde, og vi fik mange aha oplevelser og mange udtalelser som det er da klar og logisk at vi er gået skævt af hinanden. Kærlighedens sprog var det der betød mest for os og gav mening. Det at give den anden det man bliver glad for og omvendt, det gav mening og betydning med det samme. At tage ansvar selv og yde det bedste man kan og ikke vente på at den anden part handler, men selv handle og gøre sin partner glad, så får du kærlighed tilbage. Vi har det godt i dag og er mere bevidst om hinanden og hvad vi skal gøre for at holde fast i vores kærlighed. Fremover vil vi i de svære perioder stoppe op og bruge de redskaber Kirsten har givet os.

Kirsten er en meget dygtig terapeut kan få de svære problematikker frem uden at nogle af parterne føler sig utilpas, man er tryg og afslappet i hendes praksis. Vi vil med glæde anbefale hende.

Søren og Mette


 

 

Jeg kom pga. lavt selvværd og angst for ikke at slå til i sociale sammenhænge. Jeg var "stillepige" med tendens til at vende smerte og sorg indad. Var socialt inaktiv og havde udviklet en selvskadende adfærd. Følte mig låst i situationen og så ingen udvej. Tænkte nogle gange at verden var bedre uden mig.

Jeg er blevet en hel anden person i gennem det sidste halve år, og tør nu sige min mening og stå ved mig selv. Er i stand til at "sige fra" og er helt færdig med den selvskadende adfærd.  Er socialt aktiv og ses med veninder. Tør stille mig op i skolen og holde tale, uden at dø af skræk. Samtalerne med dig har også fået mig til at se problemerne i min familie, og jeg fik mod til at tale åbent om dem, hvilket har betydet en reaktion og forståelse fra mine forældre, som har gjort at alle i familien nu har det bedre... Jeg føler mig glad og fuld af håb for fremtiden. 

Har nu lært at tro på mig selv, og at jeg er ok.

Jeg er positiv og glad, og jeg tør sige fra, når noget eller nogen ikke er ok over for mig.

For fremtiden vil jeg tænke på hvad jeg har lært hos dig, og holde fast i at jeg er ok som jeg er. Jeg vil tænke på hvordan jeg var, og hvad jeg blev til. En stor forvandling.

Du er rigtigt sød og forstående, og bakker mig 100 % op. Jeg følte gennem hele forløbet at du var som "min bedste ven"

Man får hjælp hos dig, som kan ændre alting til det gode. Man kan være tryg hos dig, og du kan klare det, selvom problemerne er meget store og svære. Du har tavshedspligt, og er 100% loyal over for én.

Camilla, 15 år


 

 

Vi kørte i ring og havde fyldt vores liv med for meget. Parforholdet var nok på niveau 3. 

Efter 3 sessioner er vi nok bedre til at kommunikere og forstår hinandens behov bedre. Vi er også nået et stykke ift. vores børn, men der er også et stykke vej tilbage. 

Troels - forstår Anja's behov for alenetid bedre - også selvom jeg hele tiden har vidst det var der. Jeg oplever at Anja er meget mere opmærksom på mit behov for nærhed. Jeg skal prøve at blive mere ligeværdig i min kommunikation med børnene.

Den største indsigt var den onde cirkel fra vores sidste samtale.

Vores muligheder efter forløbet er absolut gode. Vi har et bedre fundament til at løse problemerne og ved at det er vigtigt at lytte til hinanden. Anja har fået et sted hun kan gå hen og med hendes vagtskema begynder hun igen at få tiden til sig selv. 

Vi skal bruge værktøjerne ift. kommunikation. Forstå, respektere og hjælpe med tilfredstille hinandens behov. Blive ved med at arbejde med børnene.

Vi har opleveret Kirsten som vidende, behagelig og åben. Hun har været rigtig god til at forstå vores situation. Gå ind med åbent sind og ærlighed. 

Anja og Troels, gift 9 år


 

 

Hej Kirsten.

Tak for denne gang! Jeg syntes, selv om at det har været et kort forløb, at jeg er kommer stærkere videre. Jeg har brugt dagene efter vores sidste møde til at inkorporerer de værktøjer jeg har fået med i min hverdag. 

Men jeg vil ikke lukke helt, med i stedet lade døren stå lidt på klem, i forhold til kontakten til dig, i tilfælde af tilbagefald, eller en eskalering i den forkert retning.

Så jeg har kodet dit telefon nummer og din mail adresse ind på min telefon, just in case.

Jeg håber ikke det bliver nødvendigt, men det er rart at vide at jeg har muligheden :-)

Claus, 30 år


 

 

Jeg havde rigtig svært ved at fremlægge og var rigtig usikker på mig selv. Det gjorde at jeg overhovedet ikke kunne fremlægge uden at græde og være nervøs så det har fyldt rigtig meget i min skole tid da fremlæggelse er en stor del af timerne i skolen.

Jeg har nu været til to mundtlige eksaminer og er kommet igennem begge to uden at græde og være specielt nervøs og kommet ud med en fin karakter.

Jeg havde rigtig svært ved at fremlægge og var rigtig usikker på mig selv. Det gjorde at jeg overhovedet ikke kunne fremlægge uden at græde og være nervøs så det har fyldt rigtig meget i min skole tid da fremlæggelse er en stor del af timerne i skolen.

Jeg har nu været til to mundtlige eksaminer og er kommet igennem begge to uden at græde og være specielt nervøs og kommet ud med en fin karakter.

Jeg tror ikke der er en specifik ting som har gjort det. Jeg er blevet meget mere sikker og jeg tror mere på mig selv. Og fremadrettet vil jeg huske nogle af de ting vi snakkede om og de ting vi har gjort, så jeg er mere rolig til fremlæggelser osv.

Du har en særlig indgangsvinkel på ting og du lytter til det man har at sige og hjælper en med et smil på læben, og jeg vil helt klart anbefale dig til mine venner hvis jeg kan mærke at de går og har det dårligt eller har brug for "hjælp”.

Tusind tak for forløbet med dig!

Celina, 15 år


Kære Kirsten.

Tak for denne gang.

Super god hjælp og jeg føler mig klar til de sidste eksamener. Jeg er nervøs men har fået en masse gode hjælpemidler, som jeg vil tage i brug. Jeg er meget glad for din hjælp, og du er som altid så sød og rar til at hjælpe mig. Jeg skriver og bestiller en ny tid, hvis der bliver brug for det.

Det føles bare super rart, at have en man kan komme hos når tingene ikke går som de skal, eller når man er udfordret på nogle områder.

Mange tak for denne gang - vi ses

Knus fra Nanna


Inden vi kontaktede dig var vi bestemt i krise og det fyldte ALT. Jeg synes situationen var uoverskuelig og var følelsesmæssigt på rutsjetur. Heldigvis kom vi hurtigt til, og fik lidt førstehjælp, så vi kunne få lagt lidt låg på det der fyldte allermest og også selv få talt fornuftigt om situationen.

Det mest afgørende, vi har lært er at lytte ordentligt, og prioritere tiden til samtale. Vi taler mere hensynsfuldt og fornuftigt sammen.

Vi har altid talt meget begge to, men vi er blevet bedre til at lytte. Og til at respektere at vi også er meget forskellige, og at det ikke er det samme der fylder hos os hver især.

Jeg tænker nu, at det skal nok gå. Men min tro på at det er os sammen for evigt er ikke så stålfast som tidligere. Alt muligt kan ske, og så må vi tage det derfra. Lige nu er vi glade sammen, sådan håber jeg det bliver ved med at være.

Jeg har både fået mere fokus på at leve lige nu, og glæde mig over alle de gode ting vi har kørende, men også at mærke ordentligt efter hvordan jeg har det, og hvad jeg ønsker mig af livet, på den lange bane.

Jeg synes det har været dejligt at have dig som terapeut, jeg synes du har været god til at forstå vores situation. Og at spørge til det der var indforstået for os. Jeg synes du er meget tillidsvækkende, og jeg har følt mig taget godt af.

H


Vi er rigtig positive over forløbet hos dig. Jeg kan ikke lige huske tilbage til hvornår vi sidst har haft en uoverensstemmelse, så jeg syntes vi taler godt sammen om tingene, og har lært at man ikke skal formode hvad den anden mener, men spørge ind til tingene, såfremt man ønsker 100% afklaring.

Vi har valgt en gang om måneden, at lave en dag i kalenderen, hvor det bare er os der er hjemme. Evt. tage ud at spise, eller lave god mad og bruge lidt tid på hinanden. Jeg føler at det fungerer godt, og tror også at min kone sætter pris på det og nyder det. Jeg tror dog stadig, at der er mange gøremål der til stadighed fylder hendes bevidsthed, men det er nok vanskeligt at komme helt af med.

Alt går rigtig godt, og vi fik en del med fra dig. Andre måde at gøre ting på (selvom det til tider bliver ved det gamle), men jeg forsøger at gøre mit til, at vi overholder aftalerne. Det er en proces, og nye vaner kan være vanskelige at indkøre - men nødvendigt :)

Så noget er blevet markant bedre, noget er det samme, men vi er bevidste om når noget skal ændres, så du har bestemt givet os noget positivt med på vejen Kirsten. Du har været god til at spørge ind til hver af os, og vi har forstået, at når den ene part fortæller noget, er det ikke nødvendigvis det samme den anden part får ud af det såfremt det skal genfortælles. Det var en rigtig interessant og god øvelse. Du er en rolig og behagelig person, så vi følte os ret meget hjemme. Så stor ros til dig.

Der er ingen tvivl om, at det har været en god terapi, selvom jeg var lidt skeptisk i starten - da jeg ikke helt vidste hvad jeg gik ind til - men har været gode og hyggelige rammer, rart, objektivt fra din side af, og god stemning i hele forløbet. Du kunne få nogle ting ud af os hver især, uden at man blev uvenner eller sure på hinanden, så det var virkeligt rart at få talt ud til hinanden.

Pia og Thomas


Hej Kirsten.

Tusind tak for hjælpen, som har hjulpet ekstremt meget.

Inden jeg startede hos dig var jeg som regel trist og kedet mig i hverdagen. Jeg var stresset og jeg var sur og irriteret på mig selv og andre omkring mig. Det fyldte meget da jeg ikke havde den samme glæde i kroppen som får et halvt år siden.

Nu er jeg begyndt at glæde mig over de små ting i livet, som giver en lykkelig og glad følelse inden i. Jeg står op og glæder mig til skole selvom det til tider kan være stressende og hårdt.

Jeg stopper op og kan være i nuet og følge med det tempo jeg er tilpas ved. Jeg glæder mig til ting i fremtiden men har ikke travlt med at komme derhen.

Mit humør er blevet bedre. Jeg er glad og er ikke trist som jeg plejer at være hver søndag (det skyldtes at jeg ikke orkede en ny uge) jeg griner og acceptere mig selv og husker at sige til mig selv at det jeg gør er okay. Min familie har tydelig kunne mærke på mig at mit gode humør og overskud er tilbage.

Du er en skøn terapeut. Du formår virkelig at finde nogle metoder som du ved er nyttige for mig og mit problem. Det helt unikke ved dig er den lyst du har til at hjælpe andre man virkelig kan mærke du har. Du engagerer dig i det man fortæller og når man kommer og besøger dig ved du præcis hvad vi snakkede om sidst. Du er simpelthen så dygtig!

Endnu en gang tak for hjælpen Kirsten! Jeg føler mig meget heldig at have mødt dig. Jeg håber vi ses i fremtiden.

Nanna 15 år


Efter 10 års ægteskab havde vi mistet forbindelsen til hinanden. Hverdagen var præget af skænderier og dårlig stemning. Den ene part ønskede skilsmisse. Begge parter var enige om, at forholdet, inden vi startede i terapi, ikke var tilfredsstillende for nogle parter. Det fyldte rigtig meget hele tiden, svarende til 10 ud af en skala på 10.

Gennem terapien har vi lært at tale sammen igen uden nogle bagvedliggende hensigter om f.eks. at såre den anden. Vi har fået styr på alle de praktiske gøremål, der tidligere var anledning til mange diskussioner. Vi har hver især fået fokus på vores eget ansvar for forholdet, og på at få alle de usagte ting sagt højt, så den anden part kan forholde sig til det.

Det at vi har lært at tale sammen igen, har uden tvivl været det vigtigste vi har lært. At vi skal blive på egen ”banehalvdel” og lade være med at tolke på den anden part, men i stedet spørge ind.

Vi har genfundet respekten for hinanden, har fået en hverdag uden diskussioner, lært at tale sammen igen – hvilket alt sammen har højnet livskvaliteten betydeligt. Vi har fået et fundament at bygge videre på.

Formentligt vil vi gøre brug af terapi om nogle måneder igen, for at fastholde os selv i vores nye vaner.

Kirsten har en rigtig god evne til at forstå hvad man mener, selvom man måske ikke selv lige får forklaret det ”rigtigt”. Hun formår at udfordre og skubbe en hen hvor det måske ikke er behageligt, men nødvendigt. Hun er meget ærlig og pakker ikke tingene ind. Hun er dygtig til at forklare tingene på flere måder, så hun er sikker på at det bliver forstået. Vi følte os begge trygge hos Kirsten.

Vi vil helt sikkert anbefale Kirsten til andre par, der har en krise i parforholdet. Det er en investering, der er guld værd – og en meget lærerig proces for både den enkelte og for parterne sammen.

”Kristina og Niels, gift i 10 år”


Vores datter blev mobbet i skolen og havde et meget lavt selvværd samt selvtillid, det påvirkede hele familien og fyldte meget i vores hverdag da vi kunne se at hun ikke havde det godt. Vi blev enige om at det ikke var noget vi selv kunne løse men at vi havde brug for professionel hjælp.

Efter forløbet hos dig tør Frida nu mere være sig selv, hun tror i højere grad på at stå fast og vi som forældre fik en anden vinkel på nogle synspunkter og vores væremåde i familien.

Dette har gjort at Frida er blevet en gladere pige og det skaber en bedre stemning i familien.

Vi har lært at lytte i stedet for altid at skulle tale og fixe problemet væk.

Hun er en meget gladere pige med mere gå på mod og vi tror at hun i fremtiden kan løse mange flere ting selv og blive mere selvstændig.

Du har lynhurtigt fået et fortroligt forhold til vores datter, du har en god måde at kommunikere på også i svære situationer. Og så har du evnen til at forstå hende på en helt anden måde end vi forældre nogle gange gør.

Vi som forældre kan ikke altid sætte os ind i deres problemer og nogle gange er det rigtig svært at vide hvad man skal gøre og sige i hverdagen og hvordan man skal reagere.

Vi ville helt klart sige at selvom man synes at det kan være dyre penge at lægge, så er det ikke dyrt i forhold til hvad man får og når man så kan se udviklingen hos sit barn og kan se at ens barn bare smiler igen og blomstre så er det, det hele værd.

Sørine & Torgeir, forældre til Frida


Jeg kom til Kirsten med et problem, som jeg troede handlede om, at jeg ikke kunne styre min tid i mit arbejde. Jeg var efter bare 2-3 måneder som ny i job ved at være udbrændt, arbejdede flere timer over og følte mig utilfreds med at halse 5-10 minutter bagefter tidsplanen hele dagen igennem. Det gave mig spiseforstyrrelser, tudeturer og søvnløshed. Kirsten hjalp mig dog ikke blot med at håndtere det enkelte problem, men fik mig til at se dybere og hjalp mig til at behandle nogle essentielle personlighedstræk, der ofte spænder ben for mig. Ikke nok med det - hun lærte mig at give mig selv værdi, og gav mig håndgribelige værktøjer til at omgå de situationer jeg fandt svære at håndtere - alt fra noget så småt som at tage afsked med mine kunder rettidig, så den næste kom ind til aftalt tid, til det mere dybe som at kommunikere med min mor på en god og ligeværdig måde.

Det stærkeste minde er dog, at hun hjalp mig til at komme i kontakt med den side af mig selv som jeg egentlig synes er ret uatraktiv - den side der får mig til at gøre alt det, jeg synes er dumt og ikke burde, - den side som får mig til at trøstespise, holde mig vågen hele natten, undlade at komme ud af døren til tiden og få ordnet de små pligter der gør livet lidt lettere. Hun hjalp mig til at komme i bedre tanker om denne side, som jeg tænkte blot var en pestilæns, men som faktisk viser sig, at være et handlemønster der forsøger at beskytte mig og ikke underkue mig. Hun lærte mig at denne side af mig selv, er en stor ressource, men at jeg måtte tillære den nogle nye handlemuligheder, som er mere konstruktive - fx at mærke hvad jeg i virkeligheden føler og handle på dét frem for at prøve at overdøve det med noget andet. Jeg havde en 5-7 samtaler med Kirsten i overgangen mellem 2013-14 og jeg skriver dette i efteråret 2015 - det jeg gennemgik hos hende har indprintet sig hos mig og haft en positiv indvirkning på min tilværelse. Jeg giver hende mine bedste anbefalinger og er sikker på at hun vil kunne hjælpe hvor man ønsker hjælp.

Venlig hilsen og glade kolbøtter fra

Sabrina P. H. Nielsen


Jeg havde manglende selvtillid, og meget svært ved at træffe beslutninger, til tider fyldte det meget. Da jeg skulle starte nyt arbejde, var det meget vigtigt for mig at få gjort noget ved det nu, da jeg ellers ikke kunne forestille mig at jeg kunne gennemføre de næste to års elevtid.

Jeg har nu lært at slappe mere af og stoppe op og trække vejret og føle efter, redskaber der kan få mig til at leve I nuet, og derved være mere  tilstede med mine drenge. Jeg er blevet gladere og med meget mere overskud. Jeg har klart mere gå på mod og er klar på livets udfordringer.

Du har været god til at lytte og give mig  nogle gode redskaber som jeg også kan benytte senere hen, eller hvis hverdagen igen bliver lidt øv.

Tenna 34 år


"Jeg har været hos Kirsten før for omkring tre år siden. Det var et godt og givtigt forløb, så da jeg igen for nyligt fandt mig selv i en nedadgående spiral pga nogle store livsændringer, kontaktede jeg hende og er nu startet op på et nyt forløb.
Efter den første gang i denne omgang, satte jeg kvitteringen for min session i min fineste ramme midt i stuen, så den hver dag minder mig om at JEG har besluttet, at JEG tager ansvar for MIT liv!
Som min datter på 8 år sagde, da hun så rammen: "Nøj Mor! Du har vundet en pokal!".
Dét har jeg..."

Rikke Madsen


Jeg kontaktede Kirsten fordi jeg gik og var ked af det. Jeg havde mistet meget af min energi og jeg kunne ikke rigtig finde hovedproblemet. Det frustrerede mig meget at jeg ikke kunne hjælpe mig selv. Og jeg syntes det var yderst flovt at bede om hjælp.

Da jeg så kom til Kirsten blev jeg mødt med en åbenhed og forståelse der gjorde det nemmere for mig at grave dybere ind i mig selv og finde ud af hovedproblemet. Jeg har fået min energi og det positive sind tilbage. Jeg er blevet klogere på mig selv og jeg har lært at give plads til mine følelser i stedet for at gå og gemme dem væk.

Igennem forløbet lærte jeg en afgørende ting. Jeg skal lytte på hvad folk siger til mig og tro på, det er det de mener. Jeg gik med mit eget ”regneark” oppe i hovedet. Så når der var nogle der sagde noget til mig, røg det igennem mit regneark og jeg hørte det jeg troede personen mente.

Jeg ser meget mere positivt på mig selv. Jeg kunne dengang have skrevet flere bøger om negative ting om mig selv, det er forsvundet. Det at jeg ikke mere går og fylder mig med negative ord gør at jeg er begyndt at stole først og fremmest på mig selv, men også andre. Jeg smiler og griner som aldrig før og sætningen ”Jeg kan” er den nyeste, men mest brugte sætning jeg bruger i dag.

Jeg vil fremadrettet acceptere at jeg kan have en dårlig dag og at andre kan have en dårlig dag. Jeg skal snakke om mine problemer og dermed lade vær med at være en lukket bog overfor andre. Jeg vil bestemt bruge de kort jeg har lavet med Kirsten, mine gyldne regler.

Kirsten, du er en af de mest åbne og forstående mennesker der nok findes. Jeg følte mig utrolig tryg hos dig i forhold til hvor nervøs jeg var omkring det hele. Du spurgte om de rigtige ting og ramte plet hver gang. Du er meget ærlig, men på den behagelige måde, du fik mig aldrig til at føle mig forkert. Du er bare helt fantastisk!

Jeg kan kun anbefale dette til alle der går og har det lidt skidt. Jeg kan kun anbefale psykoterapi, da jeg synes det har hjulpet mig sindssyg meget og jeg har lært en masse ting om mig selv.

Julie, 18år



Jeg henvendte mig i forhold til min datter, som ikke rigtig delte ud af sig selv. Dette gjorde, at jeg tænkte, at hun måske skulle sidde en til en med en terapeut. For at få muligheden for at åbne lidt op.

Det blev tydeligt for mig, efter snak med dig, at min datter er et spejl af mig. At hun er helt som hun skal være. At det er mit arbejde, at gå forrest som mor og voksen, og tage ansvaret for at dele ud af mig, sætte ord på følelser, at blive i stand til at mærke efter.

Jeg er rigtig glad for det visuelle billede af en boldbane og en tribune. At jeg skal lade hende spille bold og gøre sig sine erfaringer, for dermed at øge hendes selvforståelse og hendes selvværd. 
Og så er jeg glad for sætningen: følelser skal ikke fixes. De skal rummes. Den vil jeg øve mig igen og igen på at få ind på rygraden.

Jeg ved at det har gjort en kæmpe forskel i mig. Livskvaliteten herhjemme har ændret sig. Meget. Her er ikke listefødder, fordi der er noget der er for farligt til at kigge på. Det var der meget førhen. Det har gjort, at mine to børn også bedre kan slappe af herhjemme. Uden at blive gjort forkerte. 
Jeg oplever børn der føler sig trygge, så der kommer flere fjollerier og sang.

Jeg synes du er hamrende dygtig. Jeg føler mig helt sikker og tryg i "din favn", og føler at du ved, hvor jeg står. Samtidig er du meget skarp og du skærer ind til benet.

Jeg vil anbefale dig til dem, der har brug for at få et kærligt skub i en ny retning. Ikke til dem, der bare vil klappes lidt på hovedet ;-) Jeg har allerede nævnt dig flere steder og det er hver gang med stor taknemmelighed fra min side.

Line Hvid Stenalt, 39 år



Vores problemer inden vi kontaktede Kirsten bestod i at vi ikke kunne kommunikere ordentligt sammen. Vi var uvenner næsten hver dag, nogle gange flere gange om dagen. Vi nåede til et punkt hvor vi snakkede om at gå fra hinanden, men vi valgte at prøve parterapi som en sidste løsning.

Kirsten har givet os nogle gode værktøjer til at forbedre vores kommunikation indbyrdes. Under samtalerne har hun også fået os til at indse nogle af de fejl vi har begået i forholdet.

Vi er blevet bevidste om hvilke konsekvenser de valg vi træffer, har for vores forhold. Hun har lært os at tage ansvar og værdsætte hinanden.

Vi er blevet gladere, vi tager mere ansvar og kommunikerer bedre. Vi tager os mere tid til hinanden, og er mere nærværende.

Vi synes Kirsten er rigtig dygtig, hun er neutral og professionel. Man føler sig hurtigt tryg og tilpas hos hende. Hun er god til at lytte og forstå hvad man mener, og hun åbnede vores øjne for nogle ting vi ikke selv havde set.

Vi vil anbefale Kirsten til folk der overvejer eller har besluttet at gå i terapi, da vi synes hun er rigtig dygtig og har lært os meget.

Tak for et godt forløb.

26 år & 26 år, kærester i 6,5 år


Da vi stiftede bekendtskab med Kirsten, så vi hende som den sidste løsning inden vi måtte bryde vores 10 år lange parforhold. 4000 kr. for 5 sessioner virkede som mange penge, men omvendt håbede vi at det ville være investeringen værd. Det ville trods alt blive langt dyrere og omkostningsfuldt, at gå fra hinanden. Både på den ene og den anden måde.

Vi havde nok en forventning til, at Kirsten bare kunne løse vores problemer mere eller mindre med det samme, men det krævede hårdt arbejde fra os begge, samt mod til at se indad. Det har været en rejse, men spændende at lære nye sider af sig selv og sin partner. Kirsten har været god til at få os til at tænke over vores adfærdsmønstre, uden hun nødvendigvis behøvede at grave i vores barndom - det handlede om så meget andet end lige netop det. Dog fandt vi ud af, at hvis vi ønskede at kende årsagen til, hvorfor vores ageren er som den er, så kan svarene findes i barndommen.

Hun er meget jordnær, og vi følte os hurtig trygge ved Kirsten, som på ingen måder er fordomsfuld. Da vi har 2 børn sammen var det vigtigt for os, at vi fik nogle værktøjer til at arbejde med vores kommunikation. Kirsten gav os stor forståelse for, hvordan vi som mennesker er skruet sammen, når det kommer til kommunikation og adfærd i et parforhold. Det gav os også hver især stor forståelse for, hvordan hinandens tilgang til kommunikation er. Og med denne nye forståelse om os selv og hinanden, samt nogle redskaber til at ændre vores adfærd positivt har det reddet vores forhold.

Vi er stadig sammen og på ingen måder ved at gå fra hinanden. Vi falder somme tider tilbage i vores gamle adfærd, men er gode til at stoppe op og bruge de redskaber vi har lært.

Kh Majbritt & Mark, kærester i 10 år


Hej Kirsten,

Tak for denne gang.

Inden jeg startede forløbet hos dig, følte jeg mig frustreret og deprimeret, og havde svært ved at finde glæde i alle livets komponenter.

Jeg følte mig ikke værdsat og anerkendt, og havde svært ved at finde livsglæde.

Hos dig lærte jeg nogle gode redskaber, til at øge selvværdet og få kommunikeret konstruktivt om de udfordringer og frustrationer, som jeg før bare ignorerede og ikke fik løst.

Jeg lærte at få sagt fra, når jeg følte noget ikke var i orden, hvilket fik mig til at føle mig mere autentisk og hel.

Jeg har nu fået mere livsglæde, og føler mig mere værdsat, hvilket har styrket mine relationer til mine nærmeste.

Med venlig hilsen,

Martin


Mit problem var at jeg ikke følte, jeg følte noget. Jeg var irriteret over det. Det fyldte rimelig meget, og mine tanker kredsede omkring det mange gange i løbet af ugen. Jeg havde  brug for et skub for at komme videre.

Vi har talt om, hvad er det der gør at jeg holder mig tilbage, så hvis ikke jeg vil holde mig tilbage, må jeg ud af busken og af med det jeg tænker på. Jeg tænker mere positivt over, når jeg skal svare folk, hvordan jeg svarer og hvorfor jeg evt. ikke svarer eller netop svarer.

Fremadrettet vil jeg sige de ting jeg har på hjertet i situationen jeg kommer i, eller forhåbentlig bringe det frem ved en anden lejlighed. Et afgørende redskab har været at holde det på min egen banehalvdel.

Jeg tænker, at jeg har lang vej igen, at jeg må øve, øve og øve, samt at jeg har fået nogle gode redskaber, som jeg kan bruge her og nu til at komme videre.

Du er tålmodig som terapeut, nem at snakke med og har en positive udstråling. Du husker hvorfor jeg er kommet og holder fast i at give mig rigtig mange gode redskaber til at hjælpe mig videre i livet.

Mie, 45 år


Vi kontaktede dig fordi vi var fastlåst i skænderier, som ikke førte løsninger med sig. Problemerne hobede sig op, da ingen lyttede til hinanden. Det fyldte alt, og den manglende/dårlige kommunikation ville have medført et brud i parforholdet. Vi følte ikke rigtig kærlighed til hinanden.

Gennem samtalerne hos dig har vi fået fremhævet, hvad vi hver især skal være opmærksomme på, og vi har fået nogle værktøjer til at kommunikere konstruktivt gennem diskussioner, så det ikke udvikler sig til skænderier, som kører af sporet. Det har givet mere respekt og forståelse og vi er blevet meget gladere, og kan nu grine lidt til hinanden når den ene "brokker" sig over den anden. Og så har vi en fastsat dag hvor vi snakker om løst og fast. Vi lytter til hinanden og respekterer hinanden. Vi har bevist overfor hinanden at vi kan ændre vores måde at tale sammen på. Vi er blevet gladere, mere åbne, tænker mere positivt om hinanden, og vores fremtid som par er mere lys nu.

Vi har oplevet dig som en god lytter, som ved hvornår og hvad der skal spørges om. Du er meget behagelig og man er ikke flov eller føler at du dømmer en. Vi vil klart anbefale dig til venner. Vi vil anbefale alle at prøve terapi, hvis de har problemer både som par, da det virkelig kan hjælpe en på vej mod løsningen af et problem. Man tror ikke, at det kan gøre en så stor forskel, men det kunne det virkelig for os.

29 og 30 år, gift i 3 år


Vi manglede kommunikation og respekt overfor hinanden. Vi var ude, hvor den ene part følte sig tvunget til at ende ægteskabet for at beholde sin egen selvrespekt. Det fyldte hele hverdagen.

Forløbet hos Kirsten har betydet, at Søren har fået øjnene op for, hvad hans handlinger har af konsekvenser og er blevet en mere glad og engageret far og mand. Jeg er blevet bedre til at udtrykke mig, så min familie og omgangskreds kan forstå mig. Dette har betydet at vi ikke misforstår hinanden og at vi ikke bare antager hinandens følelser. Vi har fået forståelse for hinanden og vores behov.

Nu er vi 100% på rette spor og kan få det bedste ud af vores familie, så alle er glade. Dette har øget vores livskvalitet og styrket parforholdet.

Du har været neutral og god til at guide os, så vi opdagede vores fejl/mis-kommunikation og derefter har kunnet rette disse fejl. Du har været god til at give os, de værktøjer vi mangler. Vi vil anbefale dig til alle, som kan stå i en fastlås situation, som har brug for en guide til at komme videre. Jeg vil sige, at det er det bedste, vi har gjort for os selv længe, og at det kun kan anbefales!

Sille & Søren


Da jeg begyndte hos Kirsten var jeg nær et sammenbrud pga. ægteskabelige problemer og dårligt selvværd.

Kirsten hjalp mig først og fremmest med, at komme af med min vrede og finde ro. Finde ind til hvorfor jeg har levet, som jeg har. Hun har lært mig, at sige fra, sætte grænser, lytte og tage det ind som jeg kan bruge. 
Ikke leve efter andre, men at jeg er den vigtigste person i mit liv, og jeg er okay.
Jeg har selv har ansvar for mine handlinger og hvordan jeg lever mit liv.

Jeg har lært mig selv meget bedre at kende og arbejdet er ikke slut, men nu har jeg en god platform at gå ud fra.

Hos Kirsten bliver man altid mødt med  varme og respekt. Hun er ærlig og  professionel. Kan kun anbefale Kirsten til andre.

Stine, 36 år


Jeg havde det rigtig skidt med mig selv - lavt selvværd og ingen selvtillid hvilke resulterede i, at jeg ikke tænkte på andre end mig selv. Indeni er jeg en 5 årig dreng, som ikke har lært, hvordan man opfører sig som voksen.

Samtaleforløbet hos dig har betydet, at jeg er begyndt at fokusere på mig som menneske og har indset, hvad jeg kan gøre for at arbejde med mig selv. Har fået redskaber til at tænke mere positivt om mig selv og til at se mig selv som en person med mange gode egenskaber, og det har hjulpet på mine menneskelige sider!

Fremover vil jeg have fokus på at være ærlig overfor mig selv og have mig selv med i det jeg gør. Sørge for at jeg har det godt, så har andre det også godt i mit selskab.

Du har en ro som giver en lyst til at åbne op for sine problemer. For mennesker, som har et behov efter en hård tid enten efter skilsmisse eller en ulykke, har  du nogle gode redskaber.

Bentos ’68


Vi følte vi talte forbi hinanden. Det førte til misforståelser og vi var begge frustrerede. Vi har gennem forløbet fået mere observans på situationerne, og det har betydet, at vi nogen gange får snakket det i gennem på et senere tidspunkt.

Vi har fået nogle kommunikationsredskaber. For os har det handlet om, hvordan vi skal være tydeligere, lytte og gengive hvad vi hver i sær har modtaget for at se, om det er modtaget korrekt, og det har betydet, at vi har fået større forståelse for hinanden. Så fremadrettet vil vi gribe fat i disse redskaber og være observante.

Vi har oplevet dig som en dygtig og kompetent psykoterapeut. Vi følte os trygge i dit selskab, og vi vil helt klart anbefale parterapi til andre der skulle have problemer i parforholdet.

Oda og Anton, 39 og 37 år, gift i 9 år


Jeg var generelt og på alle planer kørt fast i min dagligdag. Jeg havde en del gamle problemstillinger som jeg ikke havde fået afsluttet. Jeg var trist og havde ikke det store overskud. Det fyldte så meget at jeg ikke kunne overskue at bearbejde det selv. Kunne ikke selv se en løsning.

Efter forløbet hos Kirsten har jeg fået styr på gamle problemstillinger. Jeg har lært at lytte til mig selv - hvad har jeg det godt med og hvad ønsker jeg for mig selv? For mig har det betydet at jeg ikke bruger så meget energi på (hvad jeg før troede) andre mente var rigtig og forkert. Jeg har lært, at det er ok at sige fra og tænke på, hvad jeg ønsker for mig selv. Jeg oplever, at jeg er kommet "i balance" med mig selv.

Jeg ser Kirsten som en person/terapeut der er rigtig god til at lytte og få (i hvert fald) mig til at finde svarene/løsningerne selv. Hun lægger ikke ordene i munden, men guider til løsning, og jeg vil anbefale hende til alle. Både som individuel og parterapeut.

Til dem der overvejer psykoterapi vil jeg sige:  Bestil en tid med det samme. Det kan få folk til at se på deres problemer/udfordringer med andre og "friske" øjne.

Lone, 40 år


Jeg har gennem de seneste måneder haft min gang hos Kirsten i forbindelse med nogle problemer i mit privatliv, som jeg var nået til en erkendelse af, at jeg ikke selv ville kunne løse. Jeg var noget skeptisk i forhold til at søge hjælp, da jeg af natur er en person, som gerne vil klare tingene selv. Den holdning blev dog hurtigt gjort til skamme, allerede ved mit første møde med Kirsten følte jeg mig godt tilpas, og fik en fornemmelse af at vores fælles ”arbejde”, var det som jeg have haft brug for gennem længere tid uden at "turde" tage springet. Kirsten var lynhurtigt til at spore sig ind på, hvor der skulle tages fat for at løse mine problemer. Ligesom hun var så ligetil og tillidsvækkende, at jeg hurtigt glemte at det var en fremmed jeg sad overfor.

Kirsten havde en positiv indgangsvinkel til mine problemer. Hun er dygtig og professionel, og så er hun først og fremmest ikke bange for at stille de spørgsmål, som gør lidt ondt, og som din familie og venner derfor ikke stiller. Jeg oplevede, dog at det var netop de spørgsmål som gjorde, at jeg ved Kirstens hjælp hurtigt fik gang i en rigtig god proces, hvor jeg begyndte at flytte mig i den retning jeg længe gerne havde villet,  men ikke havde kunnet komme ved egen hjælp. I mit ”samarbejde” med Kirsten har jeg oplevet, at hun er meget fremadrettet, og handlingsorienteret. Forstået på den måde, at det i mit tilfælde har handlet om hvordan situationen er her og nu, og hvordan man hurtigst og lettest får ændret det til noget positivt, i stedet for at bekymre sig for meget om hvordan situationen pludselig er endt som den er.

Kirsten har haft en fantastisk indflydelse på de gode ændringer der på få måneder er sket i mit liv, sammen har vi opnået et resultat, som jeg aldrig selv ville kunne have opnået. Jeg kan derfor kun give Kirsten de bedste anbefalinger, også til dig som helst vil klare tingene selv.

Mads, 36 år, København


Mit primære problem troede jeg lå i mit parforhold, men det lå faktisk primært dybt inde i mig selv. Jeg har været spærret inde i en meget fed krop hele mit voksenliv og de sidste 6 år også følt mig spærret inde i mit hus med mit barn, uden at kunne være spontan og/eller social.

Efter et stort vægttab havde jeg virkelig et stort behov for at komme UD af det "fængsel", som min krop havde holdt mig i, og det "fængsel", som vores prioritering af arbejdstider og vores barn havde sat mig i.

Jeg søgte bekræftelse andre steder end i mit ægteskab, som jeg syntes var kørt helt død og nu mere var et arbejdsfællesskab omkring vores barn, uden nærhed og intimitet.

Jeg mærkede allerede efter første individuelle session, at der var sat gang i en positiv spiral inde i mig. Alene det at få hjælp til at sætte ord på, hvad mit primære behov egentligt var. inderst inde vidste jeg det nok godt, men det var svært for mig at sige højt, at jeg gerne ville væk/ud. Det fyldte meget i mig, hvad andre mon ville sige til, at en mor og kone havde behov for tid uden familie og ansvar.

I takt med at jeg fik plads og tid til at dække mit primære behov, forsvandt behovet for bekræftelse hos andre.

Jeg har lært, at jeg er nødt til at sørge for at få dækket mine helt basale behov, før jeg kan være noget værd i familien. Gestaltcirkelen gav virkelig god mening for mig på mange områder, både i forhold til mig selv, mit barn, min mand og mit arbejde.

Jeg føler, at jeg har lært mig selv meget bedre at kende og at det er helt okay at være mig, faktisk. Jeg har fået mulighed for at være et helt menneske, mor og kone. Det er vigtigt for mig at mærke godt efter og tyde min (nye) krops signaler og behov, og jeg vil fremover fortsætte med at sætte ord på det svære overfor mine nærmeste.

Jeg har oplevet Kirsten som værende kompetent, indfølende og provokerende. Det sidste på en god og empatisk facon.

Rikke, 41 år


Jeg kom til Kirsten for et par måneder siden med et håb om, at hun kunne hjælpe mig af med en følelse af tomhed, jeg dengang troede skulle fyldes op af en kæreste. Jeg troede at dette var mit eneste issue. Ret hurtigt, og allerede efter første gang, blev jeg klar over, at der lå nogle dybere ting bag denne følelse af ufuldkommenhed.

Listen over ting der gik mig på var pludselig lang, efterhånden som Kirsten hjalp mig med at se mig selv. Essensen var i virkeligheden, at jeg skulle lære at acceptere mig selv. Hele mig. Dette gik igen i mange aspekter: Jeg havde svært ved at acceptere mig selv hvis ikke kost og motion kørte på skinner, Job-snobberi, stress, kærester/jalouxi og negative tanker uden en endestation. 

Èn ting der gik igen, var min manglende evne til at acceptere mig selv som den jeg er. Via psykoterapi fik Kirsten mig til at reflektere og dykke ned i, hvad der forårsagede denne følelse af ikke at være tilstrækkelig eller god nok. På få gange begyndte det for alvor at rykke. Efter 4. gang kom jeg frem til, at alle de tanker og negative følelser jeg i mange år har døjet med, opstår når jeg ikke giver mig selv lov til at mærke efter og lytte til min krop. Jeg har brug for ”mig-tid” og brug for rum til at kunne slappe af i mit eget selskab og finde den ro, som jeg har behov for.

Jeg havde til at starte med forestillet mig, en hård og sej kamp for at komme ud på den anden side som et gladere, mere positivt og mere helt menneske. Efter 5 gange hos Kirsten, kan jeg næsten ikke med ord beskrive den følelse af glæde, lethed, overskud, positivitet, styrke og nærvær jeg efterfølgende har arbejdet mig frem til. Kirsten har forandret mit syn på mig selv og hjulpet mig frem til at være den person jeg længe har drømt om at være. Jeg kan på det varmeste anbefale Kirsten der med sin milde og trygheds skabende person, skaber et rum hvor man tør åbne op. Jeg kan ikke takke nok gange for et helt fantastisk forløb. Kirsten, du har hjulpet mig mere end du aner!

Anne, 23 år


Hej Kirsten,

Jeg startede hos dig, fordi jeg ikke havde så meget selvtillid.

Det har derfor været et rigtig godt forløb, da du har givet mig gode metoder til, hvordan jeg kan snakke med nye mennesker på. Jeg synes, du var rigtig god til at forstå, hvad jeg mente, og stille spørgsmål som jeg skulle tænke over, og selv finde en løsning på.
Hvis jeg havde lyst til at fortælle tingene videre til familien, hjalp du tilpas meget, hvilket var en rigtig god ting.

Signe, 12 år


Det har været et meget positivt forløb, og jeg er sikker på det vil give os et stort udbytte fremover.
Du som coach har været utrolig tillidsfuld og professionel hele vejen igennem.
Fra at have haft en lidt trist og indelukket pige, har vi nu fået en glad og mere åben pige, som tror mere på sig selv. Dette har været rigtig positivt for vores familie, og kommunikationen mellem os er også blevet meget bedre.

Endnu engang tak for hjælpen ;o)

Rikke, mor til teenager


Min kone og jeg var fastlåst i gamle negative mønstre, megen uvenskab og disharmoni. Vi var på vej væk fra hinanden.

Gennem værdsættende og anerkendende dialog har vi fået ændret både adfærd og kommunikation. Vi husker, at det ikke alene er den anden part der udgør problemerne, og vi har nu markant færre konflikter. Vi har fået åbnet øjnene, hvilket betyder, at? vi nu har en fremtid sammen.

Vi ved, at vi skal være obs på mønstrene, og ikke ryge tilbage i samme hul - om nødvendigt komme tilbage til Kirsten til repetition. Kirsten er lige ud af posen på en vanvittig konstruktiv og fremadrettet facon.

F og N - før 50, og samlevende i 27 år


Jeg var meget forvirret over en masse ting omkring mig selv. Både med selvtillid og selvværd.

Efter forløbet hos Kirsten har jeg fået svar på mange af de ting, jeg gik med oppe i hovedet. Jeg er blevet mere sikker på, hvem jeg er og har det meget bedre nu, fordi jeg har fået nogle gode svar. At gøre noget andet end jeg plejer, er et godt redskab.

Du er meget lyttende. Jeg havde hurtigt tillid til dig, og du er god til at få mig til at føle mig hjemme og tilpas.

Olivia, 17 år


Jeg gik i terapi hos Kirsten i forbindelse med skilsmisse, fra min mand igennem 10 år. Jeg havde tidligere, op til flere gange, forsøgt at gå fra min mand, men hver gang var det endt med at jeg var gået tilbage efter kortere eller længere tid.

Da jeg startede hos Kirsten var jeg flov og havde mistet troen på, at det nogensinde skulle lade sig gøre.

Kirsten var rigtig god til at få mig til at slappe af og hendes rolige væsen gjorde, at jeg hurtigt turde åbne op og jeg var ikke bange for, at min situation ikke var ”problemfyldt nok”.

Jeg havde tidligere erfaring fra terapi forløb, men jeg har aldrig førhen fuldført et forløb, eller nået det mål, som jeg havde sat mig for inden opstart. Igennem samtaler og øvelser fik jeg den selvindsigt og tro på mig selv, som jeg havde brug for, for at holde fast i mit valg.

Med Kirstens ekspertise som psykoterapeut nåede jeg mit mål og fik den opbakning og anerkendelse, som jeg havde behov for.

Kirsten er dybt professionel og meget tillidsvækkende som psykoterapeut, og jeg kan kun give mine varmeste anbefalinger, til at gå i terapiforløb hos Kirsten.

Lotte, 37 år


Jeg opsøgte Kirsten fordi jeg havde angst. Jeg var rigtig bange for eksamen. F.eks. når jeg vidste, at jeg skulle have en test om en uge, så blev jeg så bange, at jeg følte, det kunne kvæle mig. Alt var kaos i mit hoved og jeg blev i rigtig dårlig humør. Og efterhånden var det hver dag, bare når jeg skulle lave lektier.

Hos Kirsten har jeg fået nogle helt enkle redskaber. Jeg er blevet så glad og ikke mindst også blevet meget mere positiv! Folk har henvendt sig og sagt, at det var dejligt, jeg var så glad. Det har gjort indtryk på mig, at bare ved at snakke med Kirsten kan andre folk også mærke det på mig.

Det har været fantastisk! Og jeg er så glad for, jeg har fået hjælp af Kirsten. Jeg kan kun være glad for, at hun har kunnet hjælpe mig. Ingen tvivl, hun er bare god!

Julie, 15 år


Julie pressede sig selv for hårdt og havde eksamens- og præsentationsangst. For hende betød det lavt selvværd og manglende selvtillid. Jeg ville gerne hjælpe og råde hende, men mine råd kunne hun ikke rigtig bruge for som hun selv sagde " jeg er jo ikke ligesom dig mor".

Julie fik en lille værktøjskasse hos Kirsten. Den indeholdt fx små pauser. Hun skulle ikke kun sidde med næsen i bøgerne, men også foretage sig noget hun godt kunne li' - fx køre en tur på rulleskøjterne. Det betød at hun fik et pusterum og blev rigtig god på rullerne og det gav hende samtidig troen på at hun var god til noget. Derefter kom resten lidt af sig selv med skolearbejdet, det var pludselig ikke så stor en mundfuld alligevel. Hun klarede eksamen over al forventning og var selv godt tilfreds og stolt over sin præstation. Det var vi i øvrigt også :o)

Julie kan ikke få for meget ros. Hun kan "tankes" op hele tiden og hun skal bekræftes i, at hun hele tiden er på rette spor, så trives hun bedst og er gladest. Hun kunne aldrig drømme om at misbruge den ros hun får, hun sætter pris på det hele og vokser af det.

Jeg er sikker på, Julie var tryg og ved, at både Julie og jeg er glad for dig og dit skønne humør. Hun fik et kærligt skub videre, da hun hang lidt i bremsen.

Jette Rasmussen, 43 år, Julies mor


Jeg undrede mig over, hvorfor jeg blev ved med at gå tilbage til et forhold, jeg vidste, ikke var sundt for mig. Jeg havde uro, følte mig fanget i et destruktivt afhængigheds forhold. Det påvirkede meget mit humør og energi, og gik ud over andre dele af mit liv. Jeg var ikke glad indeni og havde svært ved at mærke, hvad der var rigtigt og forkert. Jeg følte mig lidt fortabt.

Hos Kirsten har jeg lært at forbinde min vejrtrækning, krop og sind. At sætte grænser, sige fra og være ok med ikke at skulle please andre.  At det er mig selv der har ansvar for mine handlinger og for hvordan jeg lever mit liv. Og så har jeg lært at vælge mine tanker og ikke lade mig overfuse af dem.

Som en nærværende, opmærksom og lyttende terapeut har du formået at se mig som min hele person og gjort mine kvaliteter synlige for mig selv. Samtidigt gjorde du mig opmærksom på mine svagheder/problematikker og på, hvordan jeg kunne arbejde med dem. At blive bevidst om sit handlemønster er en ting, men at vide hvordan man arbejder sig ud af det og bearbejder sin fortid kan være med til at forhøje ens livskvalitet, så man kan begynde at nyde livet noget mere.

Anonym, 30 år


Jeg benyttede Kirstens ekspertise som psykoterapeut gennem flere sessions. Jeg havde problemer med overdreven nervøsitet som resulterede i problemer med at styre mine toiletbesøg. 

Efter at have gennemgået min problemstilling fik jeg et tydeligere billede af hvad som kunne være årsagen. Kirsten gav mig nogle teknikker som allerede ugen efter begyndte at vise resultat. Jeg er ikke helt kureret men har drastisk fået nedtonet det problem som ellers ødelagde store dele af min hverdag. 

Jeg vidste ikke hvad jeg kunne forvente da vi startede, men er nu rigtig glad for at jeg kom i gang. Hos Kirsten blev jeg mødt med en rolig og fokuseret professionalisme som gjorde at jeg hurtigt turde åbne helt op, dette har nok gjort at jeg kunne se resultaterne ske så hurtigt da det kræver at man kommer i dybden før der sker forandringer.

Anders, 30 år - Kbh.

 

Kirsten Østrup, New Performance, Performance Coach og Eksamineret Psykoterapeut på Amager i København – mellem Tårnby og Ørestaden.

Speciale i psykoterapi for voksne, unge og teenagers samt parterapi.